Hvor blev den ægte undskyldning af ??
Undskyldning er et lille ord, men med en stor betydning.
Ordet undskyld bruges alt for sjældent, eller bruges alt for ofte, forkert. Jeg selv, er rigtig dårlig til at sige undskyld, helt oprigtigt. Alle kan sige, ”det må du undskylde” eller bare et koldt ”Undskyld” men jeg er simpelthen så dårlig til at sætte mig ned, og oprigtigt sige, ”Det må du sgu undskylde, det er min fejl, det er jeg virkelig ked af” jeg siger det,Aldrig! Jeg kan i hvert fald ikke mindes hvornår det skulle være, eller i hvilken situation. Men hvorfor? Er det så forfærdeligt at sige undskyld? Man ved med sig selv hvor rart det er at andre erkender at de har begået en fejl, og kommer og oprigtigt siger undskyld. Er det i virkeligheden det med at skulle erkende sine egne fejl? At skulle stå ved at man har ”dummet sig”, eller lavet en gevaldig fejl. Det tror jeg.. Hvis jeg tænker mig rigtig godt om, så har jeg et pisse stort problem med at skulle erkende, at fejlen er min. Ikke at skulle erkende over for mig selv, at jeg har begået en dumhed, men at skulle se et andet menneske i øjnene og oprigtigt sige, ”Undskyld”! Det er da forfærdeligt! At manikke kan byde et andet menneske at erkende sine egne fejl, ikke bare for at føje andre, men for at gøre vedkommende glad og tilfreds for ens oprigtige undskyld. Jeg tror jeg vil tage mig selv bagi, og blive bedre til at undskylde, for man kommer vel længere med et undskyld, og det er så lille og betydningsfuldt et ord, at det burde være noget jeg kunne klemme ind i min hverdag. Hvis jeg skulle lave en liste over de ”undskyld” jeg aldrig har fået sagt i gennem mit liv, ville min liste være rigtig laaaaang...
Sige undskyld til mor fordi jeg snerrede af hende da hun interessant bare ville spørge ind.
Sige undskyld til kæresten, fordi jeg vrissede af ham fordi jeg havde mit at tænke over.
Sige undskyld til kollegaen fordi jeg ignorerede hende, da jeg selv havde for travlt.
I det hele taget ville min liste indebære en hel masse vrissen og snerren, men det er jo min fejl i kommunikationen, og derfor min tone jeg bruger forkert, og derfor mig der burde komme med et realt ”undskyld”. Men jeg gør det bare ikke!
Notat til mig selv; HUSK AT SIGE UNDSKYLD!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar